Den nye digitale årsrapportering fungerer bedre end forventet, lyder de første meldinger. Emnet er aktuelt på mange møder i Netværk Danmarks økonomi-division.

Usikkerhed og irritation har hersket i mange danske regnskabsafdelinger forud for implementeringen af de nye lovkrav om digital årsrapportering. Kritiske røster har frygtet, at de nye digitale procedurer ville skabe store mængder ekstra arbejde, men de første bulletiner tyder på, at den digitale indrapportering faktisk fungerer uventet godt, fortæller Karsten Elmsted, direktør i KEL Consulting og medlem af to forskellige netværksgrupper i Netværk Danmark.

”For de virksomheder, jeg kender til, er indrapporteringen gået fint, og de er glade for systemet. Der er ingen tvivl om, at det var lettere for virksomhederne, inden de digitale regler blev indført, men når de nu er her, gælder det jo om at få det til at fungere så nemt og smertefrit som muligt.”

Dermed lover det positivt for de virksomheder, der endnu ikke er omfattet af lovkravet. Ifølge det nye lovkrav skal alle danske virksomheder nemlig aflevere årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen digitalt inden for de kommende år. I første omgang er det virksomheder i regnskabsklasse B, populært kaldet mindre virksomheder, der har været omfattet af loven, men senere på året træder loven også i kraft for virksomheder i regnskabsklasse C, mellemstore virksomheder, og næste år for de største virksomheder i regnskabsklasse D.

Software kan lette overgangen

Der er to muligheder for at indrapportere virksomhedens regnskab i det nye system. Virksomheden kan manuelt indtaste alle regnskabsoplysninger på www.virk.dk eller indsende regnskabsoplysningerne i både en pdf- og en XBRL-version. Vælger man at indberette manuelt, kræver det imidlertid, at regnskabsafdelingerne trods alt bruger noget tid på at sætte sig ind i systemet eller får hjælp til indberetningen, påpeger Karsten Elmsted.

”Systemets taksonomi består af 1600 linjer, så man skal lige finde ud af, hvor de forskellige elementer af regnskabet skal placeres, hvis man ikke får hjælp. Derfor kan det være en fordel at være ude i god tid, så man lærer systemet at kende.”

Svært at placere noter

Ydermere påpeger Karsten Elmsted, at regnskabet og specielt noterne er mere detaljerede i et traditionelt regnskab end i den nye taksonomi, hvilket kan give udfordringer i forhold til at få placeret informationerne de rigtige steder.

”Det vil nok være svært for nogle at finde den rigtige hylde til alle informationerne, hvis de indrapporter manuelt, men man er jo tvunget til at indrapportere, så nogle gange må man bare placere dem, hvor man synes, de passer bedst ind,” siger Karsten Elmsted, der vurderer, at det tager cirka en time at indrapportere et regnskab manuelt i det nye system og et halvt minut, hvis man benytter software til indrapportering.

Det digitale indberetningssystem har været brugt i blandt andet USA i flere år, og ifølge Karsten Elmsted er fordelen ved systemet, at det giver meget bedre analysemuligheder.

”Hvis analytikere eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil undersøge revisionspåtegninger for en hel branche eksempelvis, så kan de meget nemmere trække informationer ud i det nye digitale system.”