Gå til hovedindhold
  • Login

Global

  • au Australien
  • dk Danmark
  • fi Finland
  • nl Holland
  • hk Hong Kong
  • cn Kina
  • kr Korea
  • nz New Zealand
  • no Norge
  • sg Singapore
  • gb Storbritannien
  • se Sverige
  • za Sydafrika
  • de Tyskland
  • gb Global
  • Om os
  • Kontakt
  • Nyhedsbrev

Netværk Danmark

  • Netværket
  • Bliv medlem
  • Medlemmer
  • Aktuelt

Aktuelt

  • Nyheder
  • Cases
  • Viden
  • Arrangementer
  • ND dagen
Hjem Aktuelt Cases  Udskriv Del

Da talenterne mødte det grå guld

  • Cases

Fem ’grand old men’ fra dansk erhvervsliv mødte 10 unge erhvervsledere fra en af Netværk Danmarks netværksgrupper for unge talenter. Et møde, der gjorde begge parter klogere på deres karriere.

Er erfaring en billet til et tog, der er kørt? Eller har erhvervslivets ’grand old men’ noget at bidrage med til den nye generation af ledertalenter? Helt klart det sidste, hvis man spørger 10 medlemmer af netværksgruppen ”Talent 2009”, der i slutningen af august mødte fem garvede erhvervsfolk og repræsentanter fra et helt andet netværk, nemlig Københavns Rotary Klub.

De fem rotarianere har siddet i netværk sammen i mere end 20 år og var egentlig inviteret for at fortælle om, hvordan man holder liv i sit netværk i mange år. I stedet blev det til en snak om at udvikle sit talent, at tro på tilfældigheder og bruge hinanden på tværs af generationer.

”Vi ville gerne have nogle bud på, hvordan man bryder barrierer ned og får rigtig tillid til hinanden, så man ikke kun bruger netværket til faglige sparring. Men vi snakkede meget mindre om det – og meget mere om netværk på tværs af generationer. Det var en underholdende og lærerig dag med både plads til grin og refleksion,” fortæller Malene Helle Nielsen, Business Development Manager i Copenhagen Airports A/S og medlem af netværksgruppen ’Talent 2009’.

Kaffeaftaler og gode råd

Mødet blev afholdt i ØKs hovedkontor Asian House på India Kaj i København, hvor deltagerne først fik en introduktion til husets historie, ØK som virksomhed og anekdoter fra den tidligere adm. direktør Carsten Dencker Nielsens egen karriere fra elev til topleder i ØK. Carsten Dencker Nielsen er i dag generalkonsul for Thailand og næstformand i ØK’s Almennyttige Fond.

Derefter blev deltagerne delt i mindre grupper, hvor de i fortrolighed kunne tale om netværk og karriereforløb. Der blev både givet råd om, hvordan man bruger sit netværk aktivt til at udvikle karrieren – og lavet konkrete aftaler om kaffe på tomandshånd.

Trang til at give sin viden videre

Cand.jur. og tidligere direktør Jan Willumsen var et af de fem medlemmer af Københavns Rotary Klub, der deltog i mødet. Han var meget begejstret for den åbenhed og lydhørhed, der mødte ham blandt de unge.

”Jeg tror, det er noget, der kommer med alderen; at man pludselig får en dyb trang til at give det videre, som man selv har lært. Det er spændende at tale med de unge mennesker og spotte og opmuntre talenter,” siger Jan Willumsen, der mener, at han kan bidrage med en veludviklet dømmekraft efter mange år på arbejdsmarkedet.

”Man kan sætte sig ind i, når de unge mennesker beretter om deres situation karrieremæssigt og kan derfor være coach. Omvendt er der betydelige forskelle på vores generationer, og vi trænger også til at høre deres syn på nogle ting, så vi kan holde os opdateret,” siger han.

Ikke alt kan planlægges

For de garvede erhvervsfolk var mødet en kærkommen mulighed for at se deres erhvervskarriere i et andet lys og reflektere over, hvad der fik betydning undervejs. Det gav flere tankevækkende eksempler på, at tilfældigheder kan komme i vejen for selv den mest stringente karriereplan. Et firma, der gik konkurs, en svigerfar, der satte sig på tværs eller noget helt tredje havde tvunget dem til at træffe nogle andre valg.

For Malene Helle Nielsen var det en øjenåbner, at man ikke kan planlægge sin karriere 100 procent, fordi tingene alligevel aldrig flasker sig, som man forventer - og at det gælder om at springe til, når muligheden byder sig.

”Det var befriende at høre, at karriereudvikling ikke altid er et led i en udtænkt plan. For selv om man lægger en super stringent plan, kan der komme ting ind fra højre - en omvej, en chance eller et benspænd. Det er fint at have en retning, men man skal turde tage nogle chancer og være åben for, at ting kan udvikle sig på en anden måde,” siger hun.

Synergien er åbenlys

Mødet var for begge parter en påmindelse om, at de to generationer har meget at bruge hinanden til.

”Den unge generation har ideerne og visionerne, men tiden er knap til at føre dem ud i livet. Den ældre generation har til gengæld tiden, lysten og kapaciteten til at rykke ind og gøre en god idé til virkelighed. Synergien er åbenlys,” siger Jan Willumsen.

Malene Helle Nielsen kan også godt se fordelen ved at få et netværk med mennesker med helt andre erfaringer.

”Vi unge har jo typisk enten netværk med jævnaldrene fra studiet eller netværk i kraft af vores branche eller arbejdsplads. Men det har stor værdi at tale med folk, der ikke kommer fra samme virksomhed eller industri, fordi de kan være helt neutrale i deres rådgivning. Den ældre generation har tiden og roen til at give perspektiv på det, der optager os,” siger hun og tilføjer:

”Jeg kan godt synes, at jeg allerede har arbejdet i mange år. Men jeg har stadig 30 år på arbejdsmarkedet til at nå mål og udvikle mig, inden det er mig, der sidder der og udbreder mig om livet og karrieren. Det er rart med det perspektiv. De virkede som meget hele mennesker, og det var rart at se, at de kunne holde balancen og få kabalen til at gå op,” siger Malene Helle Nielsen.

Kontakt

Bliv ringet op

Lad en af vores erfarne netværksrådgivere kontakte dig, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til en konkret netværksgruppe.

>Bliv ringet op

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.

T+45 6321 4000
Einfo@nd.dk

Mød os

Deltag på et af vores gratis og uforpligtende informationsmøder, der afholdes flere steder i landet.

>Se mødeoversigt
Hjem Aktuelt Cases  Top

Netværk Danmark A/S

  • Svendborg
  • Ryttermarken 8
  • 5700 Svendborg
  • CVR-nr. 24208370
  • København
  • Borgmester Christiansens Gade 50
  • 2450 København SV
  • Kontakt
  • Telefon: +45 6321 4000
  • Email: info@nd.dk
  • Fax: +45 6321 4001

Mød os på

FBIn